Den mest effektive form for nudging henimod at vælge plantebaseret er at ændre standard-valget til at være det plantebaserede. Altså at gøre det til en ‘default option’ (Bacon og Krpan 2018; Campbell-Arvai et al. 2014; Nielsen et al. 2018). Det skal forstås på den måde, at hvis der ikke specifikt udtrykkes ønske om andet, modtager man en plantebaseret ret som standard-valget. Der bør imidlertid tages forbehold for, at effekten af ‘default options’ muligvis kan aftage over tid (Campbell-Arvai et al. 2014).

Samtidig er det en god idé at beskrive den grønne ret som lækker eller som en anbefaling. En plantebaseret ret præsenteret som kokkens anbefaling og/eller med en udvidet appellerende beskrivelse vil sælge bedre, end den ellers ville (Bacon og Krpan 2018). Det fremmer ligeledes det samlede salg af plantebaseret mad, når retterne er en del af det “almindelige” menukort. Man bør altså ikke lave en separat vegetarisk/vegansk menu (Bacon og Krpan 2018; PlanteVækst Guidebog, 2020).

Det er afgørende for salget af plantebaserede retter, at der tænkes i navngivningen af retten. F.eks. vil “Cubansk Black Bean Chili” sælge bedre end “Vegansk Black Bean Chili”. Førstnævnte inviterer alle til en madoplevelse fuld af autencitet. 

Ved at fortælle om plantebaserede retter som fulde af nydelse og ved at skabe interessante associationer i deres navngivning, kan man øge salget (Turnwald et al. 2017). Prøv derfor med navne, der fremhæver, hvor lækker retten er. 

• Sprød kartoffelpizza med cremet persillepesto
• Luftig kikærtepandekage med hjemmelavede falafler og urtedressing 
• Varmende og fyldig græskarsuppe med saltede mandler og syrlig havre-fraiche 
• Krydret mexicansk burrito med refried beans, salsa verde og frisk grønt

Læg mærke til ord som “sprød”, “cremet” og “luftig”, som henviser til konsistenser og teksturer. Læg også mærke til ord som “syrlig”, “saltede” og “krydret”, som henviser til smagsoplevelser. Ved at bruge ord som disse, kan man få navnet til at lyde lige så lækkert, som retten med garanti er. Ord som “vegetarisk” eller “vegansk” siger intet om, hvordan retten smager eller føles, og de er dermed ikke lige så gode til at sælge retten. 

Kort sagt handler det om at få de plantebaserede retter til både at lyde lækre og virke som det normale valg. Man kan normalisere det plantebaserede valg ved ganske enkelt at lade det fylde mere. Hvis der f.eks. er en overvægt eller ligelig repræsentation af havremælk ved kaffemaskinen, vil det lade folk tænke, at det i forvejen er et normalt og accepteret valg for andre. Det gør det nemmere for flere at vælge havremælk i deres kaffe. På samme vis – hvis juice, iskaffe på mandelmælk og plantebaseret yoghurt fylder mindst lige så meget i køleskabet som komælks-baserede pendanter, vil det plantebaserede valg være hjulpet på vej til at være et mainstream valg (Wansink 2015).