Ambassadører

Catharine Harper

“Jeg begyndte at spise helt plantebaseret i 2015 af helbredsmæssige årsager, og jeg opdagede meget hurtigt hvor fantastisk jeg fik det både fysisk og mentalt. Som nyuddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed resonerede det også rigtig godt med det faglige jeg havde lært. Det gav mig blod på tanden til at dykke dybere ned i emnet ved at tage en kandidat i medicinbiologi og sundhedsfremme & sundhedsstrategier. Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg arbejdet med opskriftudvikling i egen virksomhed, og senere hen produktudvikling af produkter som egner sig til detailmarkedet. Mit store ønske, som ambassadør for plantevækst er at hjælpe virksomheder med at udvikle produkter som kan imødekomme den stigende efterspørgsel på grøn mad, men som også kan gøre en positiv forskel for folkesundheden, ved at gøre det let og tilgængeligt at få fat på sunde og velsmagende veganske måltider og produkter.”

Morten Bang Olsen

“Som kok i Social Cantina har jeg været med til at sætte plantemad på menuen til et publikum, der ikke nødvendigvis ville vælge det selv. Jeg er meget inspireret af det plantebaserede køkken, selvom jeg hverken er vegetar eller veganer. Der er rigtig meget for os kokke at lære om at serverer flere plantebaserede retter på en måde, hvor det bliver lækkert, mættende og præcis lige så indbydende, som når vi server retter med kød. I min kogebog “Vegansk luksus” har jeg eksperimenteret med plantebaserede retter, der løfter niveauet for, hvad man forventer af plantemad. Jeg håber, at jeg som ambassadør for PlanteVækst og Chefs for Change kan være med til at inspirere andre profesionelle til at servere flere retter med planterne i fokus.”

Emil William Goetze

“Da jeg voksede, spiste min familie vegetarisk, så det var først som 9årig, at jeg smagte kød første gang. Det har uden tvivl påvirket min måde at spise og lave mad på, så jeg bruger kød meget begrænset og er rigtig god til at bruge masser af plantebaserede ingredienser. Den evne har især været i spil, da jeg arbejdede i catering-branchen og havde ansvaret for at lave mad til vegetarer, veganere og alle med allergier.”

Mette Dalgaard Jensen

“Grøntsagerne er omdrejningspunktet, når jeg laver mad. Jeg plejer at sige, at man skal turde lade grøntsagerne danse. Sådan en knoldet rod som selleri kan både danse tyrkisk folkedans og ligne shawarma og i en anden ret danse Wienervals lidt som en schnitzel. Man skal bare sætte fantasien fri og lege med grøntsagerne.”