PlanteVækst har vurderet 16 fastfoodkæder med mindst tre lokationer i Danmark på deres plantebaserede udbud. Her har vi set på kvaliteten, smagen, tilgængeligheden af det plantebaserede og hvordan virksomhederne griber kommunikationen og promoveringen af det plantebaserede udbud an.
Rapporten tager en status på den plantebaserede udvikling. PlanteVækst giver dernæst sin vurdering af og anbefalinger til hver af de 16 inkluderede virksomheder. Hver af dem – og øvrige fastfoodvirksomheder, kan lære af anbefalingerne til både dem selv og de andre virksomheder. Til slut i rapporten giver vi en række generelle anbefalinger for, hvordan salget af plantebaseret mad i fastfoodkæder bedst løftes.