PlantePriserne 2020

PlantePriserne er en hyldest til og en fejring af dem, der skubber på for at fremme den plantebaserede udvikling.

PlantePriserne

Se de nominerede og vinderne her:

Årets PlanteVækst Virksomhed
IKEA (vinder)
7-Eleven
Naturli’
Simple Feast

Årets PlanteProdukt

Plantepølser, Naturli’
Klassisk postej, Hanegal
Dild-dellen, Planteslagterne
Organic Like Chicken Bites, LikeMeat (vinder)
Havredrik med calcium med pant, Naturli’

Årets Plantevenlige Kok

René Redzepi, NOMA
Rasmus Kofoed, Geranium
Søren Ejlersen, Aarstiderne
Claus Meyer, Meyers (vinder)

Årets Plantevenlige Kantine

Kantinerne på Oure
Social Cantina, Nørrebro
Wicked Rabbit, Fazer, KUA (vinder)
Randers Regionshospitals kantine

Årets PlanteIværksætter (Spiren)

Anja Bindesbøll, Glean
Ulrich Kern-Hansen, Organic Plant Protein (vinder)
Morten Paulin Ebdrup og Peter Juul Regnersggard, True Gum
Johanne Mosgaard – foodprep.dk og GreenOS 
Christian Christensen – DRYK

Årets Plantevenlige Politiker

Carl Valentin, SF, FT
Mai Mercado, Konservative, FT
Ida Auken, Radikale Venstre, FT (vinder)
Franciska Rosenkilde, Alternativet, Københavns Borgerrepræsentation 
Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten, byrådet i Fredericia
Kira Marie Peter-Hansen, SF, Europaparlamentet

Årets PlanteOverraskelse

Arla – plantemælk på vej
Jensens Bøfhus – Beyond Meat-burgere
Danish Crown – plantebøffer på vej (vinder)
Flammen – vegansk steg

Årets Plantevenlige Meningsdanner

Anders Morgenthaler
Casper Christensen (vinder)
Linse Kessler
Rasit Ufuk Tas
Rasmus Willig

Sådan fungerer PlantePriserne
PlantePriserne er et prisuddelingsevent med et ekspertdommerpanel. Dommerne udpeger de nominerede i samråd med andre eksperter på de forskellige områder. Det er dommernes opgave at undersøge markedet for at finde de bedste kandidater og herefter se nærmere på de nominerede for at udpege vinderne.

Vinderne i de otte kategorier vil først og fremmest vinde æren og retten til at kalde sig vinder af sin kategori i hele 2020.

Ekspertdommerne
Dommerne til PlantePriserne 2020 er Stig Ladefoged, Thomas Erex og Line Tscherning. Tilsammen repræsenterer de bred erfaring med plantebaseret mad, iværksætteri, sundhed, klima, etik, kampagnearbejde og kommunikation. Mød dommerne og læs mere om dem herunder.

Stig Ladefoged er nyudklækket sygeplejerske, sundhedsblogger, foredragsholder, forskningsnørd og plantebaseret ernæringsekspert samlet i én person. Under sin sygeplejeuddannelse gjorde han sig særligt bemærket ved at gå den innovative vej og stifte virksomheden “Den Plantebaserede Sygeplejerske”, hvorigennem han forsøger at inspirere danskerne til at spise mere plantebaseret for sundhedens skyld. Han er med virksomhed blevet honoreret med prisen som Årets Viborg Talent og Årets Veganske initiativ.

Line Tscherning er én af de tre kvinder bag Århus’ første veganske cafe Mikuna. Selvom selve cafeen er lukket for at give luft til andre plantebaserede projekter, eksisterer Mikuna stadig på de store danske festivaller, street food markeder og i kogebogen “FRI” som Line sammen med sine to partnere udgav i efteråret. Line arbejder freelance og løser alle typer opgaver som markedsføring, opskriftsudvikling, foredrag, cooking classes og rådgiver både større og mindre virksomheder der ønsker en grønnere fødevareprofil alt sammen udelukkende 100% plantebaseret.

Thomas Erex Eriksen er kampagnechef på PlanteVækst, kogebogsforfatter, medstifter af Danmarks Veganske Forening, Årets Veganer 2019 og grøn kok i Go’ Morgen Danmark. Thomas har siden 2011 været meget engageret i den plantebaserede bevægelse og er en af dem, som de fleste plantespisere ved hvem er. Han er glad for og god til at fortælle de gode historier om de mange fordele ved en plantebaseret kost og livsstil.