PlanteVækst har den 13. maj 2020 et debatindlæg i Politiken Miljø & Klima, hvor vi kritiserer Landbrug & Fødevarers udspil “Vejen frem”, som fremhæver den animalske produktion som udgangspunkt for en genstart af dansk økonomi. Du kan læse indlægget her.
Landbrug & Fødevarer har svaret på vores kritik i dette indlæg i Miljø & Klima, men de undgår alligevel at forholde sig til den egentlige kritik. Herunder gennemgår vi et par af vores kritikpunkter igen.
Efter corona-krisen er det vigtigt, at vi holder fast i den grønne kurs, og i endnu højere grad investerer i den plantebaserede produktion af fødevarer. Det er både klimavenligt og en rigtig god forretning. Hvis Danmark ikke kommer med på den plantebaserede bølge nu, så misser vi en vigtig chance. Danmark har alle muligheder for at være et innovativt foregangsland, der udvikler fremtidens grønne fødevarer af planteprotein. Det kan blive en rigtig god forretning, men det kræver, at vi kommer i gang nu. Efterspørgslen vokser og vokser, og de private investorer er allerede hoppet med på bølgen. Hvornår mon de danske landbrugsorganisationer kommer med på den grønne bølge?
Argument: Landbruget udgør en stor del af vores eksport.
Vores svar: 33 % af Danmarks udledning stammer fra landbrugssektoren, som kun bidrager med ca. 2-3 % af BNP, 3 % af beskæftigelsen og 8 % procent af vores eksport. Ca. 1/3 af arbejdspladserne er udenlandsk arbejdskraft. Hvis vi vil genstarte dansk økonomi på en grøn måde, så er det oplagt at tage fat i en grøn omstilling af landbruget, hvilket mange internationale investorer allerede har indset. I stedet for at bruge statsstøtte på at forske i usete måder at klimaoptimere en klimaskadelig produktion, burde vi forske i innovation inden for planteprotein og andre alternative fødevarer. De fylder mindre at producere, udleder mindre drivhusgas og vækster i en sådan grad, at de kan blive en enormt god forretning for Danmark.
Argument: Danmark producerer kød på en klimavenlig måde, så vi har et ansvar for at producere så meget som muligt her. Ellers bliver det produceret i andre lande, hvor det sviner mere.
Vores svar: Danske kødprodukter udgør en så forsvindende lille procentdel af det globale marked, at konsekvenserne ved en omstilling i global skala ville være meget små. Derudover bruger Danmark statsstøtte på at skabe markeder for kødprodukter i bl.a. Asien frem for at promovere klimavenlige fødevarer. Der er i øvrigt en helt naturlig begrænsning for, hvor meget vi kan producere inden for landets grænser. Vi har nemlig slet ikke plads til at producere mere. Og da slet ikke, hvis vi samtidig vil have mere vild natur, som er godt for dyrene og biodiversiteten. 80 % af det dyrkede land bruges til at producere foder til fabriksdyr, og alligevel er det ikke nok. Vi importerer regnskov-soja i store mængder til at fodre grise. Danmarks ansvar i et globalt perspektiv er ikke at fodre og slagte dyr. Vi er verdensmestre i at udvikle viden og teknikker, som vi kan sælge videre ude i verden, men lige nu er vi bagefter på det grønne. Netop derfor skal vi investere i forskning og produktion af planteprotein til menneskemad. Der er en stigende efterspørgsel i hele verden, og det marked skal vi have en del af.
Argument: Men kineserne vil kun efterspørge mere kød, så det skal vi producere til dem.
Vores svar: En ny undersøgelse viser faktisk, at de fleste kinesere er åbne overfor at spise plantebaserede alternativer til kød. Kina arbejder også selv for at få befolkningen til at spise grønnere. Så i stedet for at finansiere salgsfremstød af danske animalske produkter, kan vi begynde at bane vejen for fremtidens marked, som er grønt. Vi skal bruge hestebønner, lupin og ærter til at udvikle protein til menneskemad. Det er klimavenligt, innovativt og en god forretning. Hvorfor er landbruget ikke allerede med på denne agenda? Investorerne har set denne udvikling, men landbrugets organisationer råber ikke op om det. Der er et kæmpe vækstpotentiale her, som vi risikerer at gå glip af. Lad os komme med på plantebølgen NU!
